Frugtjuice og metabolisk sundhed

Indtaget af hele frugter og grøntsager er forbundet med en reduceret risiko for type 2 diabetes mellitus (T2DM). Frugtjuicer, der indeholder alle næringsstoffer og bioaktive komponenter, der findes i hele frugter, men dog ikke fiberen, får alligevel ofte skylden for at være en sandsynlig grund til eller fremme T2DM. Hvorfor er det sådan, og hvilke beviser findes der, som understøtter holdningen?  


Frugtjuice og glykæmisk kontrol

Fire metaanalyser om indtaget af frugtjuice og risikoen for T2DM onset er tilgængelige i litteraturen. En metaanalyse med fire kohorter med forbrugere viste, at indtaget af frugtjuice med tilsat sukker var væsentligt forbundet med en øget risiko for T2DM (RR = 1,28: p = 0,02), hvorimod indtaget af ren frugtjuice ikke var relateret (RR = 1,03, p = 0,62). 

En anden metaanalyse undersøgte fasteblodsukker- og insulinniveauet i 12 randomiserede kontrollerede forsøg med mere end 400 deltagere, der enten var fede eller havde risikofaktorer for diabetes eller hjertekarsygdomme. I halvdelen af disse studier var indtaget af frugtjuice 400 g om dagen eller mere. De samlede resultater viste, at indtaget af frugtjuice ikke havde nogen signifikant indvirkning på fasteblodsukker- og fasteinsulinniveauet. En undergruppeanalyse viste, at resultaterne ikke var påvirket af glukosekoncentrationen ved baseline, studiets varighed, typen af frugt, glykæmisk indeks for frugt, og kvaliteten af studiet foreslår en ensartet effekt på tværs af "risiko"-populationen.

En tredje metaanalyse evaluerede effekterne ved indtag af sukkersødede sodavand (17 studier), kunstigt sødede sodavand (10 studier) og frugtjuice (13 studier). Det kom frem, at ved indtag på mere end 250 ml om dagen førte det høje indtag af alle disse produkter til en signifikant stigning i risikoen for T2DM. Med hensyn til frugtjuice blev resultatet kun statistisk signifikant (RR = 1,07; p>0,05) efter justering for et sæt modsigende faktorer, herunder adipositas. Forfatterne foreslår derfor, at resultaterne for frugtjuice (i modsætning til sukkerholdige drikkevarer) skal fortolkes med forsigtighed. 

En fjerde metaanalyse med randomiserede kontrollerede forsøg inkluderede 18 studier særligt om frugtjuice. Resultaterne viste tydeligt, at indtaget af frugtjuice ikke havde nogen væsentlig indvirkning på fasteblodsukker, fasteblodinsulin, HOMA-IR (måling af insulinfølsomhed) eller HbA1c (langtidsblodsukkeret). Resultaterne var ensartede med konklusionerne fra nogle observerende studier, der foreslår, at indtag af frugtjuice ikke er forbundet med en øget risiko for diabetes.  

Indtag af frugt og grøntsager og T2DM

En metaanalyse, der inkluderer 13 kohorter med 434.342 deltagere og 24.013 tilfælde af T2DM (opfølgning efter 11 år), rapporterede, at et højt indtag af kombineret frugt og grønne bladgrøntsager var forbundet med en signifikant reduceret risiko for diabetes. Der blev observeret en dosis-respons-association af lineær type. Dette og beviset fra andre kohorte studier og metaanalyser af disse studier identificerer en tendens, dog ikke altid statistisk signifikant, til reducering af risikoen både gennem indtag af frugt og grøntsager. Særligt hele frugter, herunder blåbær, vindruer og rosiner, svesker, æbler samt pærer, bananer og grape førte til et signifikant fald i T2DM, mens indtaget af meloner blev forbundet med en signifikant stigning i risikoen. 

Nurses' Health Study II, udført på 13.475 kvinder om risikoen for gegastionel diabetes mellitus, observerede en tendens til reducering af risikoen for T2DM med højere indtag af frugt, men dette var ikke statistisk signifikant (RR = 0,93; p = 0,76). En invers forbindelse med indtag af æbler opnåede akkurat signifikans og kan ganske enkelt være et tilfældigt resultat (RR = 0,80; p = 0,045). Resultater fra et eksperimentelt studie på 152 patienter med T2DM rapporterede, at højere indtag af frugt med et lavt glykæmisk indeks var forbundet med et signifikant fald i HbA1c (R = -0,206; p = 0,011) med signifikante forskelle mellem forskellige frugttyper. En årsag til de overraskende svage resultater for hele frugten kan være, at enkelte frugter varierer signifikant i deres næringsmæssige densitet, glykæmiske belastning og bioaktive komponenter.

Resultater i relation til planteflavonoider er mere ensartede. Et studie viste f.eks., at indtaget af naringenin og hesperetin (fundet i appelsiner og appelsinjuice) var forbundet med en lavere risiko for cerebrovaskulære sygdomme. En metaanalyse med randomiserede kontrollerede forsøg, der undersøger helbredseffekter ved genistein (fundet i kikærter og soja), rapporterede, at det væsentligt forbedrede glukosekontrol og insulinfølsomhed i postklimakterielle kvinder.

Glykæmisk indeks og glykæmisk belastning

Kost med meget højt fruktoseindhold (>100 g/dag) har tendens til at fremme stigninger i det glykæmiske respons og insulinresponset på glukosebelastning samt fasteblodsukkeret og insulinresistens i leveren. Eksperimenterende bevis indikerer derimod, at små mængder fruktose (<10 g i et måltid) reducerer postprandial glykæmi og glykæmisk respons på glukosebelastning. Yderligere evaluering af forholdet mellem sukker, særligt fruktose, i forbindelse med helbredet indikerer, at overindtag af energi er den drivende faktor i problemer som fedtlever, fedme og dårlig glykæmisk kontrol. I alle tilfælde er estimater for fruktoseindtag i Europa i området af 40-50 g pr. dag langt under de niveauer, der kan være årsag til bekymringer. 

Det er sandsynligt, at indtaget af fruktose i moderate mængder fremmer forbedret glukosetolerance ved at trigge nettooptag af glukose i lever og muskler. Absorption af fruktose er desuden heller ikke afhængig af insulinproduktion. En portion (200 ml) frugtjuice indeholder mellem 1 og 15 g fruktose, afhængigt af den anvendte frugttype. I henhold til europæisk lov må frugtjuice ikke indeholde tilsat sukker.

Reference titel

[1] Xi B. et al. (2014)

 Intake of fruit juice and incidence of type 2 diabetes: a systematic review and meta- analysis. PLoS ONE 9: e93471

[2] Wang B. et al. (2014)

Effect of fruit juice on glucose control and insulin sensitivity in adults: a meta- analysis of 12 randomized controlled trials. PLoS ONE 9: e95323

[3] Imamura F. et al. (2015)

Consumption of sugar sweetened beverages, artificially sweetened beverages, and fruit juice and incidence of type 2 diabetes: systematic review, meta-analysis, and estimation of population attributable fraction. BMJ. 351: h3576

[4] Imamura F. et al. (2015)

Consumption of sugar sweetened beverages, artificially sweetened beverages, and fruit juice and incidence of type 2 diabetes: systematic review, meta-analysis, and estimation of population attributable fraction. BMJ. 351: h3576

[5] Muraki I et al. (2013)

Fruit consumption and risk of type 2 diabetes: results from three prospective longitudinal cohort studies. BMJ 347: f5001