Næringsstoffer i frugtjuice er biotilgængelige, men hvad bioaktive stoffer angår, har bearbejdet juice har en fordel i forhold til frisk juice

I henhold til EU-regulativer er der ikke tilsat eller fjernet noget i frugtjuice, hvilket er årsag til, at juicen har samme næringsindhold som den frugt, den er lavet af. Sammensætningen af næringsstoffer i appelsinjuice er vist nedenfor pr. 100 g. Værdier i orange viser det officielle 'kilde'-indhold, der kan trykkes på emballagen.

Fruitjuicematters

Ud over disse næringsstoffer indeholder frugtjuice bioaktive stoffer, såsom kartenoider (hovedsageligt luteiner og kryptoxantiner), polyfenoler (hesperidin og narirutin, der er i flavanongruppen) og pektin (fibre). 

I kliniske forsøg viste hesperidin at have en fordelagtig indvirkning på neurologiske sygdomme, psykiatriske sygdomme og hjertekarsygdomme. Indvirkningen på hjernesundhed kan skyldes citrusflavanoner, der krydser blod-hjerne-barrieren og derved øger deres anvendelighed som kandidater til at hjælpe med at mindske risikoen for neurodegenerative sygdomme. Andre effekter ved hesperidin omfatter antioxiderende og antiallergiske effekter, immunomodulerende aktivitet, afhjælpning af hormonelle sygdomme, anti-ulceraktivitet og potentiel sårheling. 

Hvad er biotilgængelighed? 

Biotilgængelighed er graden, hvor næringsstoffer i fødevarer er tilgængelige for absorption og anvendelse i kroppen. Spinat er f.eks. rigt på jern, men pga. andre naturlige stoffer, som oxalsyre, absorberes mindre end 10 % af det. Visse fødevarer og næringsstoffer kan dog optimere biotilgængeligheden. I tilfældet med spinat kan jernabsorption forbedres ved at indtage et glas frugtjuice.

Er næringsstoffer i frugtjuice biotilgængelige?  

Biotilgængeligheden af polyfenoler i appelsinjuice blev målt hos 12 voksne, der indtog en kost, der var fattig på polyfenoler, i 2 dage, før de fik 250 ml appelsinjuice med beriget frugtkød eller en placebodrik og derefter udskylning i 2 uger. Appelsinjuicen indeholdte 584 mmol polyfenoler, mest som flavanoner.  

24-timers urinprøve viste, at metabolitter af flavanon forekom efter 2-10 timer efter indtag, hvilket er i overensstemmelse med det accepterede synspunkt, at flavanoner absorberes i både tynd- og tyktarmen. Flavanonkatabolitter (produceret under nedbrydelse) blev fundet i store mængder, svarende til 88 % af indtaget. Disse fund antyder, at polyfenoler i appelsinjuice tilsyneladende er mere biotilgængelige end tidligere antaget. 

Et længere studie undersøgte biotilgængeligheden i næringsstoffer og bioaktive stoffer i appelsinjuice. I 3 uger drak 13 raske, normalvægtige voksne 236 ml juice om dagen, hvilket gav 256 mg C-vitamin, 229 mg hesperidin, 6 mg kartenoider og 160 µg folsyre. 
Sammenlignet med baseline viste blodprøver en signifikant stigning i niveauet af næringsstoffer, dvs. niveauet af C-vitamin og folsyre steg med ca. 50 %, mens niveauet af flavanoner steg 8 gange. Niveauet af kartenoider steg med 22 %. Urinprøveresultaterne bekræftede en 9 gange højere udskillelse af flavanoner, hvilket vendte tilbage til baselineniveauet inden for 2 uger efter endt juiceindtag.

Interessant nok ændrede testpersonernes vægt sig ikke, og deltagerne rapporterede et lavere indtag af snacks og mindre portionstørrelser ved måltider. 

Fruitjuicematters
Hvordan kan juice sammenlignes med hele frugter? 

Aschoff et al. (2015) sammenlignede biotilgængeligheden af ß-kryptoxantin, lutein, zeaxantinog zeinoxanthin fra friske appelsiner (400 g) med pasteuriseret appelsinjuice (719 g). Ved at bruge et randomiseret overkrydsningsforsøg på 12 deltagere blev en kendt mængde af ß-kryptoxantin indtaget i begge testbetingelser. Blodprøver blev taget hver time i de næste 10 timer. 

Resultaterne viste, at ß-kryptoxantin var 1,8 gange mere biotilgængelig i appelsinjuice end i hele appelsiner. Baseret på en separat in vitro-metode var ß-kryptoxantin 5 gange mere biotilgængelig i appelsinjuice i forhold til hele appelsiner (se grafen til venstre for ß-kryptoxantin. Der var også en lignende, men dog ikke statistisk signifikant tendens for lutein).

Forskellene kan skyldes høje pektinniveauer i hele frugten, der forhindrer absorption eller brud på cellevægge i appelsinjuice, der fører til større udslip af ß-kryptoxantin. Andre studier har fundet, at flere af kartenoiderne i appelsinjuice er tilgængelige i dråbeform, hvilket kan forklare, hvorfor absorption fra juice er større end fra hele frugter. 

Et andet lignende studie undersøgte biotilgængeligheden af flavanonerne hesperidin og narirutin i appelsinjuice i forhold til hele appelsiner. Dette blev gjort ved at følge udskillelsen af en kendt mængde flavanoner i urin. Selvom indholdet af hesperidin i hele appelsiner er 2,3 gange højere end i appelsinjuice, var urinudskillelse af hesperitin over 24 timer tilsvarende.  

Dette kan betyde, at flavanoners absorption og metabolisme i kosten er mættet, når indtaget overskrider en bestemt grænse, måske pga. dårlig opløselighed eller begrænsninger af transportmekanismer i tarmen. Eller det kan betyde, at flavanoner i hele frugten ikke er særlig biotilgængelige pga. det høje fiberindhold. Kostfibre i appelsiner er 16 gange højere end i appelsinjuice.

Fruitjuicematters
Fruitjuicematters
Frisk juice vs. bearbejdet juice  

Da kommercielt produceret juice ofte indeholder lavere niveauer af vitaminer som følge af holdbarhed, er der en formodning om, at det er mindre anvendeligt næringsmæssigt end friskpresset juice. 

Dette blev undersøgt for appelsinjuice i et randomiseret crossover-forsøg med 24 voksne, hvor de to typer juice blev givet i 2 dage hver afskilt af udskylning i 30 dage. Blod- og urinprøver viste ingen statistiske forskelle i metabolismen for flavanonerne hesperidin og narirutin, der kommer fra bearbejdet eller frisk appelsinjuice. Men pga. forskellene i flavanonindholdet (58 mg bearbejdet vs. 16 mg frisk) var tarmabsorption og urinudskillelse signifikant højere efter indtag af bearbejdet appelsinjuice. Samlet set resulterede dette i en øget 1,6 gange biotilgængelighed (se diagrammet til højre)

Flavanoner er kendt for at være opløselige stoffer, der findes i juicens uklarhed i stedet for i cellevæggens materiale. Forfatterne foreslår, at det rige flavonoidindhold i appelsinjuice kan være ansvarlig for nogle af sundhedseffekterne set i studier, f.eks. antioxidative og antiinflammatoriske reaktioner. 

I andre studier kan fokusset på nedbrydning af C-vitamin i varmebehandlede fødevarer være temmelig smalt, da sundhedsresultater kan drives af komplekse fytokemikalier i stedet for en enkelt antioxidant. Som et eksempel giver C-vitamin kun 0,4 % af æblers samlede antioxidante aktivitet, hvor den resterende aktivitet drives af fenoler, flavonoider og anthocyaniner. Et bredt spektrum af bioaktive stoffer i fødevarer skal derfor tages i betragtning i fremtidige studier samt vandindholdet, der kan påvirke koncentrationen af næringsstoffer. 

Bioaktive stoffers rolle i kroppen  

Forskellige studier har bekræftet de mulige sundhedseffekter ved bioaktive stoffer fundet i frugtjuice. I et kontrolleret forsøg med diabetesdeltagere mindskede hesperidin oxidativ DNA-beskadigelse og lipid-peroxidering. I et andet forsøg mindskede ß-kryptoxantin total-, LDL- og HDL-kolesterol og modificerede positivt knoglemarkører. Lutein og zeaxanthin viste sig delvist at gendanne syn i personer med aldersrelateret maculadegeneration, mens citrusflavonoider kan mindske risikoen for neurodegenerative sygdomme. Der er endnu ikke godkendt nogen EU-sundhedsanprisninger for citrusflavonoider (blodlipid-oxidering) og kakaoflavanoler (vaskulær sundhed).

Biotilgængelighed og ældning 

Næringsstoffers tilgængelighed og metabolisme påvirkes af ældning. Et observationsstudie med 2118 kvinder fra seks europæiske lande undersøgte niveauer af kartenoider og tokoferol (en form for E-vitamin) i blodet. Ældre kvinder havde lavere niveauer af karotenoider, men højere niveauer af tokoferol. Da ældre kvinder havde højere indtag af frugt og frugtjuice (begge kilder til karotenoider), er det sandsynligt, at aldersrelaterede forskelle skyldtes en lavere biotilgængelighed eller forskellige opbevaringsmønstre i kroppen. Hvis dette var tilfældet, kunne højere indtag af frugt og frugtjuice være en vigtig måde til at forebygge signifikant fald i karotenoider hos ældre mennesker. 

Konklusion

Samlingen af studier viser 

- At frugtjuice, særligt appelsinjuice, er en værdifuld kilde til næringsstoffer og bioaktive stoffer som karotenoider og flavanoner. Disse bioaktive stoffer er biotilgængelige i frugtjuice
- At bearbejdet frugtjuice har en lignende biotilgængelighed af flavanoner sammenlignet med hele frugten, men højere biotilgængelighed af karotenoider.
- At bearbejdet frugtjuice klarer sig godt sammenlignet med friskpresset juice, hvad angår absorption af flavanoner og metabolisme, hvilket foreslår, at det har en tilsvarende næringsmæssig værdi for bioaktive stoffer
- At studier foreslår, at bioaktive stoffer i frugt kan spille en rolle i at bevare et normalt helbred og mindske risikoen for visse kroniske sygdomme

Disclaimer: Every effort has been made to ensure that the information contained in this document is reliable and has been verified. The information is intended for non-commercial communication to healthcare professionals only. The information given in this dossier does not constitute dietary advice.