Frugtjuice og sukker

Sukker indeholder alle simple kulhydrater, monosakkarider og disakkarider, både dem, der findes naturligt i mad, og dem, der tilsættes under produktion. 

De simple sukkerarter, der findes i hele frugter og frugtjuice, er mest fruktose, men også glukose og sakkarose. Sukkerindholdet i frugtjuice kommer altid direkte fra frugterne, der er blevet presset, og er aldrig tilsat.  

Sukker i frugt 

Frugtens ernæringsmæssige sammensætning afhænger af flere aspekter knyttet til den botaniske sort og forædlede sort, klimaforholdene under modningsfaserne og opbevarings- og konserveringsforholdene. Frugt er generelt en vigtig kilde til kulhydrater i form af simple sukkerarter og kostfibre. I hele frugter udgør fruktose en væsentlig del af de simple sukkerarter, efterfulgt af glukose og sakkarose (der består af et glukosemolekyle og et fruktosemolekyle). Indholdet og proportionerne af de simple sukkerarter varierer væsentligt baseret på typen af frugt. Frugt med det højeste samlede sukkerindhold er: kirsebær, vindruer, mangoer, granatæbler, figner og bananer. I bananer udgør stivelse ca. 10 % af alle eksisterende kulhydrater.

Sukker i frugtjuice

Frugtjuice indeholder aldrig "tilsat" sukker i henhold til det europæiske regulativ, men har dog et sukkerindhold, der svarer til sukkerindholdet i de frugter, som juicen kommer fra (i gennemsnit ca. 24 g pr. standardportion på 200 ml). Frugtjuice indeholder især fruktose i en meget variabel udstrækning, der (mht. portion) mere eller mindre svarer til den tilsvarende frugt (0,5 til 7 g pr. 100 g). Juice presset fra frugter med et højere sukkerindhold indeholder mere sukker end juice fra mindre sukkerholdige frugter. 

Klassificering af sukker

WHO klassificerer simple sukkerarter som "naturlige sukkerarter", dvs. sukker, der forekommer naturligt i den intakte struktur i frugt og grøntsager, "mælkesukker" (laktose og galaktose) og "frie sukkerarter", der i henhold til WHO indeholder monosakkarider, disakkarider tilsat til mad og drikkevarer af producenten, kokken eller forbrugeren, men også sukker, der naturligt forekommer i honning, sirup, frugtjuice og frugtjuice fra koncentrat. Andre lande i Europa klassificerer sukker på andre måder, såsom tilsat eller simpel. 

Europæisk lovgivning tillader ikke tilsætning af konserveringsmidler, sukker og smagsstoffer i frugtjuice, og producenterne må heller ikke reducere sukkerindholdet i frugtjuice. WHO inkluderer dog alligevel simple sukkerarter i frugtjuice i kategorien "frie sukkerarter".  Europæisk lovgivning tillader ikke tilsætning af konserveringsmidler, sukker og smagsstoffer i frugtjuice, og producenterne må heller ikke reducere sukkerindholdet i frugtjuice. WHO inkluderer dog alligevel simple sukkerarter i frugtjuice i kategorien "frie sukkerarter".  


Anbefalinger til at begrænse sukker

WHO anbefaler at begrænse indtaget af frie sukkerarter til ikke mere end 10 % af det daglige energiindtag (svarende til ca. 50 g pr. dag i en kost på 2.000 kcal). Baseret på LARN, de italienske anbefalinger, skal det samlede indtag af simple sukkerarter være under 15 % af energiindtaget (for 2.000 kcal = 75 gram), og der lægges vægt på vigtigheden af at begrænse indtag af tilsat sukker og fruktose. I Storbritannien anbefales forbrugeren ikke at indtage mere end 5 % af den daglige kost fra frie sukkerarter, hvilket svarer til ca. 27 g om dagen. I Holland foreslås det, at indtaget af tilsat sukker er under 20 % af energiindtaget, mens de nordiske lande har en grænse på 10 % af energiindtaget for tilsat sukker.  

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet gennemgår i øjeblikket referenceværdierne for indtag af sukker i kosten. Frugtjuices indvirkning på sukkerindtaget. Modsat forventningerne har observationsundersøgelser blandt børn og teenagere fundet, at et højere indtag af frugtjuice generelt svarer til et lavere indtag af simple sukkerarter. Dette kan afspejle anden adfærd knyttet til indtag af frugtjuice som lavere indtag af slik, kager og chokolade eller sukkersødede drikkevarer. 

Et andet mønster sås i en sekundær analyse af UK National Diet and Nutrition Survey (NDNS), der undersøgte indvirkningen ved indtag af frugtjuice på indtaget af sukker, der ikke kommer fra mælk. Voksne, der indtog 1-150 ml om dagen, havde en lille, men statistisk signifikant stigning i sukkerindtaget på 1 procentpoint sammenlignet med dem, der ikke indtog frugtjuice. Denne tendens sås dog ikke hos teenagere, der havde lignende sukkerindtag, uanset om de indtog op til 150 ml frugtjuice om dagen eller ej. Det er værd at bemærke, at de, der ikke indtog frugtjuice, stadig havde et sukkerindtag på over 10 % af det daglige energiindtag. Det ser derfor ikke ud til, at undgåelsen af indtag af frugtjuice hjælper forbrugeren med at overholde strikse mål for sukkerindtag. Det lidt højere sukkerindtag set blandt voksne førte desuden ikke til et højere BMI (body mass index) i henhold til en yderligere sekundær analyse udført af NDNS.

Frugtjuice og indvirkning på helbredet

Ved moderat indtag er mængden af simple sukkerarter i frugtjuice meget lavere end niveauerne, der anses for at have alvorlige indvirkninger på helbredet. Man skal huske, at disse sukkerarter ville blive føjet til dem, der kommer fra andre kilder – den største andel af sukker i kosten har tendens til at komme fra sødede produkter (kager, slik/chokolade, desserter) og sukkersødede drikkevarer. I Europa udgør frugtjuice 1-8 % af voksnes indtag af tilsat sukker/frie sukkerarter og 1-12 % blandt børn og teenagere. 

Der er bevis på nogle fordelagtige effekter ved frugtjuice, særligt på lipidprofilen og blodtrykket. Med hensyn til forbindelsen mellem frugtjuice og fedme og sukkersyge er der meget få beviser på en forhøjet risiko, hvis indtaget er moderat (150-200 ml om dagen) og er en del af en velbalanceret og varieret kost. De få tilgængelige undersøgelser om de mulige effekter på kredsløbet og risikoen for kræft foreslår en neutral indvirkning. Med hensyn til tandkaries er der intet signifikant bevis på en forbindelse med indtaget af frugt eller frugtjuice undtagen i forbindelse med børns rutineindtag på flaske i den tidlige barndom. I en systematisk gennemgang af beviset fandt UK Scientific Advisory Committee on Nutrition ingen konsekvente beviser på en negativ indvirkning af frugtjuice på helbredet, herunder kropsvægt, vægtstigning, hjertekarsygdomme og risikoen for type 2-diabetes.

Konklusion:

Sukkerindholdet i frugtjuice svarer til indholdet i de frugter, juicen kommer fra. Baseret på tilgængelige undersøgelser har børn og teenagere, der rapporterer om et højere niveau af indtag af tilsat sukker, tendens til at indtage mindst fra frugtjuice. I det moderate indtag foreslået i kostretningslinjerne er frugtjuice ikke en signifikant årsag til højt sukkerindtag. Det er værd at bemærke, at europæisk lov ikke tillader, at det naturlige sukkerindhold i juice øges eller reduceres på kunstig vis.