Frugtjuice og hjertekarsygdomme

Frugtjuice og hjertekarsygdomme

Undersøgelser viser tydeligt, at indtagelse af frugt og grøntsager har en fordelagtig effekt på hjertekarsygdomme. De tilgængelige undersøgelsesresultater i forbindelse med indtag af frugtjuice indikerer moderate fordele for blodtryks- og kolesterolniveau, mens en stigende tendens viser inverse forbindelser mellem indtag af frugtjuice og risikoen for et slagtilfælde. Samlet set foreslår dette, at frugtjuice er et passende valg af drikkevare for en kost, der er sund for hjertet.  


Indtag af frugtjuice og risiko for hjertekransåresygdomme 

Resultater fra prospektive observationsstudier indikerer, at frugt og grøntsager har en tydelig beskyttende effekt mod risiko for hjertekransåresygdomme og hjertekarsygdomme generelt. En metaanalyse, der omfatter 9 kohorte studier, rapporterede f.eks. et fald på 4 % i risikoen for hjertekransåresygdomme for hver yderligere portion frugt og grøntsager (106 g) om dagen og et fald på 7 % for hver yderligere portion frugt. Der blev observeret et inverst dosis-respons-forhold af lineær type mellem indtaget af frugt og dødelighed. En anden metaanalyse viser tilsvarende resultater med et rapporteret fald på 11 % i risikoen for hjertekransåresygdomme for hver yderligere portion frugt og grøntsager (110 g om dagen). 

Der er betydelige beviser fra prospektive observationsstudier, der viser, at indtaget af frugt og grøntsager har en beskyttende effekt mod risikoen for større tilfælde af hjertekarsygdomme (myokardieinfarkt og slagtilfælde). De få kohorte studier, der evaluerede indtaget af frugtjuice i forbindelse med hjertekransåresygdomme, viste ikke nogen signifikante forbindelser.

Frugt, frugtjuice og risiko for slagtilfælde

Resultater fra to metaanalyser samt kohorte studier viser et tydeligt inverst forhold mellem indtag af frugt og grøntsager og risikoen for et slagtilfælde. En kohorte (69.622 kvinder, observeret i 14 år) rapporterede et fald på 10 % i risikoen for iskæmisk slagtilfælde ved indtag af citrusfrugter og -juicer (appelsin og grape). 

Med hensyn til cerebrovaskulære sygdomme viste en metaanalyse et fald på 11 % i slagtilfælde for hver portion frugt, et fald på 5 % blev observeret for kombineret frugt og grøntsager, og et fald på 3 % blev observeret pr. portion frugt, igen med et lineært dosis-respons-forhold. En anden metaanalyse viste, at risikoen for et slagtilfælde faldt med 11 % ved indtag af 3 til 5 portioner frugt og grøntsager og med 26 % ved indtag af mere end 5 portioner om dagen sammenlignet med indtag af mindre end 3 portioner. I de få studier, der evaluerede indtaget af frugtjuice, blev der bemærket en tendens mod en statistisk signifikant invers forbindelse med risiko for slagtilfælde.    

Frugtjuice og hypertension 

Flere randomiserede kontrollerede forsøg indikerer en tydelig fordelagtig effekt på reducering af blodtrykket ved indtag af frugt og grøntsager. En nylig gennemgang viste, at frugtjuice også giver fordele, svarende til dem man ser for frugt og grøntsager. Resultater indikerer en moderat, men konsekvent reducering i blodtrykket ved indtag af frugtjuice. Et klinisk forsøg, der undersøgte effekterne ved granatæblejuice i 4 uger, rapporterede f.eks. et fald op til 6 % i systolisk og diastolisk blodtryk. Lignende fald blev set efter indtagelse af juicer lavet af blåbær, tranebær, surbær og blodappelsiner. Det tyder på, at mekanismerne relaterer til kalium eller bioaktive komponenter i frugt som flavononider og inkluderer faldende LDL-serumkolesterol, stigende adiponectin, antioxidante effekter, forbedring af endothelial funktion, hæmning af aggregation af blodplader, anti-inflammation og forebyggelse af hyperhomocysteinæmi. 

Frugtjuice og kolesterolniveau

En gennemgang af fem randomiserede kontrollerede forsøg fandt signifikante fald i totalkolesterol og LDL-kolesterol, en signifikant stigning i HDL-kolesterol (+21 %) og et signifikant fald i LDL/HDL-forholdet ved indtag af frugtjuice. Effekterne var bedst i deltagere med hyperkolesterolæmi. En anden gennemgang rapporterede en signifikant stigning i HDL-kolesterol, et signifikant fald i totalkolesterol, LDL-kolesterol og forhold for total-/HDL-kolesterol og LDL-/HDL-kolesterol. 

De tilgængelige studier viste moderate resultater på, at frugt- og/eller grøntsagsjuice reducerer LDL-kolesterol og totalkolesterol med en opadgående tendens i HDL-kolesterol. Der findes stærke beviser på modulationer i vaskulær sundhed, inflammation og aggregation af blodplader sandsynligvis pga. flavonoidindholdet i frugtjuice. Disse effekter ses særligt i deltagere med underliggende risiko for CVD, som dyslipidæmi, type 2-diabetes og fedme. 

Konklusion

Der er signifikant bevis på, at indtag af frugt og grøntsager har en beskyttende effekt mod risikoen for større tilfælde af hjertekarsygdomme. Resultaterne fra observationsstudier viser dog enten ingen påvirkning eller en moderal fordelagtig effekt ved frugtjuice på CVD med de stærkeste associationer set ved slagtilfælde. Eksperimenterende forskning er dog mere lovende. Kliniske studier viser flere mekanismer i relation til vaskulær sundhed, inflammation, lipidoxidering og aggregation af blodplader, der kan forklare en fordel ved frugtjuicer i reducering af risikoen for CVD. Polyfenolforbindelser og kalium er sandsynligvis ansvarlige for disse effekter.