Fruktose og frugtjuice

Fruktose og frugtjuice

"Sukkerarter" er den fælles betegnelse for glukose, fruktose, laktose og sukrose. Alle frugter indeholder naturlige sukkerarter, inklusive fruktose, og det er grunden til, at denne type sukker findes i frugtjuicer. Mængden af fruktose i frugtjuice varierer fra 0,5 til 7 g. per 100 g. og svarer ca. til hvad man finder i den hele frugt per 100 g. Et 200 ml glas appelsinjuice giver omkring 6 g. fruktose, hvilket er en del under det niveau, der formodes at have negative helbredseffekter. 

Fruktosemetabolisme 

Modsat glukose kræver optagelsen af fruktose fra tarmen ikke insulinfrigivelse. Det metaboliseres fuldstændigt i leveren, hvor det hurtigt nedbrydes i den glykolytiske vej og derefter i Krebs’ cyklus. Overskydende energi fra fruktose (som andre sukkerarter) kan blive omdannet til glykogen, lactat og fedtsyrer. 

Fruktoseindholdet i hel frugt og juice 

Indholdet af fruktose i en portion frugt kan variere betydeligt afhængig af typen af frugt såvel som behandlingen af frugten før og efter høst. I gennemsnit indeholder en portion frugt ca. 6 g fruktose, hvilket svarer nogenlunde til, hvad man finder i en portion frugtjuice. Fruktoseindholdet er lavere i citrusfrugter (0,5-2 g/100 g) og ananas (2 g/ 100 g), og højere i æbler og pærer (over 6 g/100 g); og disse forskelle afspejles i de respektive frugtjuicer. Hvis der også tages hensyn til fruktosekomponenten af sakkarose (glukose + fruktose), varierer fruktosemængden i en portion frugt fra 1 til 6 g for citrusfrugter, ca. 7 g for ananas og 10 g for æbler og pærer, mens fruktoseindholdet i frugtjuice er 1-6 g for citrusfrugter og 11-15 g for ananas-, æble- og pæresaft. Disse data for sammensætningen kan omdannes til et energibidrag fra fruktose, der varierer fra 0,2 til 2 % for frugt og 0,2 til 3,1% for frugtjuice mod et referenceindtag på 2000 kcal/dag. 

Fruktoseindtag fra frugtjuice 

Baseret på data fra INRAN-SCAI undersøgelsen i 2005, indtages der meget lidt fruktose fra frugtjuice, og indtaget er sammenligneligt med, eller lavere end, fruktosebidraget fra hel frugt. Data på det gennemsnitlige frugtjuiceindtag i 46 forskellige lande viser et gennemsnitligt indtag på 1,5 g fruktose stammende fra frugtjuice, hvilket svarer til mindre end 0,5 % af kalorierne i en 2.000 kcal kost. 

Potentielle uønskede metaboliske påvirkninger 

I de senere år har der været fokus på mulige forhold mellem overdrevent indtag af sukker fra kosten, især fruktose, og de dramatiske stigninger i fedme, diabetes, metabolisk syndrom og hjerte-kar-sygdomme. De mekanismer, der typisk foreslås for negative metaboliske virkninger, vedrører udløsningen af hepatisk de novo lipogenese, fremme af hepatisk og ekstrahepatisk insulinresistens, hyperurikæmi og oxidativ stress. 

En nylig metaanalyse vurderede effekten af høje doser af fruktose på postprandiale triglycerider. I forsøg, hvor der blev givet overskydende kalorier (hyperkaloride diæter), var der en signifikant stigning i triglyceridæmi sammenlignet med en basiskost (i disse forsøg var fruktoseindtaget ca. 175 g/dag svarende til 25 % overskydende energi). Men i de forsøg, hvor kalorierne var afbalanceret (isokaloriske diæter), blev der ikke set nogen signifikante virkninger (gennemsnitligt fruktoseindtag <20 % daglig energi). Dette antyder, at spørgsmålet om høje postprandiale lipider skyldes overskydende kalorier, og ikke specifikt fruktose. 

Fruktose synes heller ikke at forårsage vægtforøgelse ved udskiftning af andre sukkerarter i isokaloriske mængder, selv om forbrug af høje doser, der giver overskydende kalorier, kan medføre en stigning i kropsvægt. Beviser har vist, at den akutte administration af små fruktosedoser (<10 g i et måltid) dæmper den glykæmiske respons på glukoseindlæsning med 14 % hos type-2 diabetikere og 19 % hos raske forsøgspersoner. Det er sandsynligt, at tilsætning af fruktose til kosten fremmer glukosetolerancen ved at udløse leveroptaget af glukose. En metaanalyse fra 2012 fandt ingen stigning i systolisk eller diastolisk blodtryk i forbindelse med højt fruktoseforbrug. 

En britisk ekspertpanelrapport om kulhydrater fandt ingen sammenhængende beviser, der tyder på negative metaboliske virkninger for fruktose. Rapporten bemærkede også, at HFCS (high fructose corn syrup), meget udskældt som sødemiddel i USA, ikke er almindeligt tilgængeligt i Europa på grund af strenge kvoter. 

Konklusion: 

Fruktoseindholdet i frugtjuice er meget lig det fruktoseindhold, der er i selve frugten, juicen stammer fra. Mennesker optager mere fruktose fra hel frugt via deres kost, end de gør fra frugtjuice. Studier, der undersøger påvirkningen af fruktose på helbredet har ikke fundet konsekvente beviser på negative effekter, når energiindtag og -forbrug er i balance, og når fruktosen stammer fra naturlige kilder. 

Reference titel

Tappy L et al. (2015)

Metabolic effects of fructose and the worldwide increase in obesity. Physiol Rev (2010) 90: 23–46

Clemens R. et al.

Squeezing fact from fiction about 100% fruit juice. Adv Nutr 6: 236S –243S

LARNS (Livelli di Assunzione di Riferimento di Nutrienti [Nutrient Reference Intake Levels])

Singh GM et al. (2015)

Global burden of diseases nutrition and chronic diseases expert group. Global, regional and national consumption of sugar-sweetened beverages, fruit juices and milk: a systematic assessment of beverage intake in 187 countries

Tappy L et al. (2010)

Metabolic effects of fructose and the worldwide increase in obesity. Physiol Rev 90: 23–46

Madlala H et al.

Uric acid and transforming growth factor in fructose-induced production of reactive oxygen species in skeletal muscle. Nutr Rev (2016) 74:259-66

Wang DA (2014)

Effect of fructose on postprandial triglycerides: A systematic review and meta-analysis of controlled feeding trials. Atherosclerosis 232: 125-133

Sievenpiper JL et al. (2012)

Effect of fructose on body weight in controlled feeding trials: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med 156:291-304

Courtney Moore M et al. (2001)

Acute Fructose administration improves oral glucose tolerance in adults with type 2 diabetes. Diabetes Care 24:1882–1887

Ha V et al. (2012)

Effect of fructose on blood pressure a systematic review and meta-analysis of controlled feeding trials. Hypertension 59: 787-795